Én af de ting, der adskiller den digitale verden fra den analoge, er vores tendens til at vælge løsningen, før vi reelt forstår problemet til bunds.

Hvor ofte sker det, at man går i gang med at lave en løsning – et website, en app, et produkt eller en service – udelukkende baseret på en idé om, at der bare skal ske noget – nu? Meget ofte. Det kan være chefen, der insisterer. Det kan være en ny spændende teknologi eller en konkurrent, der gør noget smart. Eller det kan være noget helt fjerde.

Pointen er, det ikke bliver en værdifuld løsning af den grund.

Statistikken taler nemlig sit tydelige sprog. Hvis man betragter et nyt produkt som en startup, findes der masser af tal, der viser, at knap halvdelen af alle startups indenfor teknologi fejler, fordi de ikke har noget marked. Der er ganske enkelt ikke noget problem til løsningen. Det er og bliver mest en fiks idé hos de, der tog beslutningen om at bygge. Det er et ærgerligt spild af ressourcer, for

Alle redskaber og metoder er der til at gøre det rigtigt fra starten. Der er ingen god undskyldning for at lade være.

Hos FURTHER har vi specialiseret os i at hjælpe dig med at undersøge, forstå og kortlægge problemet, før du finder ud af, hvordan du så vil løse det eller de problemer, vi måtte identificere.

Det gør vi, fordi vi tror på, at den præcise beskrivelse af problemet kommer før den gode fokuserede løsning. Og fordi vi kan se, at det er og bliver metoden, der virker.

(Foto: Pixabay.com)

Skriv et svar