Det er fantastisk nemt at blive oversvømmet af opgaver. Daglige driftsopgaver blander sig med nye initiativer og idéer, og det kan være ufatteligt svært at se skoven for bare træer.

Vi oplever ofte, når vi er ude og snakke med virksomheder, at netop behovet for at kunne fokusere er stort. Når vi begynder at fortælle om, hvordan vi arbejder med at skabe fokus og i løbet af kort tid kan reducere en liste på 100 ting til de ti ting, der er værd at gøre for forretningen, kan man høre lettelsens suk.

Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har en fast model at prioritere efter. En model, der er kalibreret efter, hvad der er vigtigt for ens digitale forretning.

Allerhelst er denne model forankret i en overordnet strategi med nogle meget konkrete mål, men modellen kan i virkeligheden også være den agile strategi i sig selv.

Disse modeller laver vi hele tiden. Og vi laver dem skræddersyet til den enkelte virksomhed. Effekten er, at meget pludseligt bliver nemmere i hverdagen: Det bliver mere enkelt at sætte tiden af til de ting, der virkelig betyder noget, og det skaber større tilfredshed hos den eller de, der skal udføre opgaverne. Og det giver dem først og fremmest mulighed for at kunne sige “nej” til opgaver og initiativer, der ikke peger i den rigtige retning i forhold til de opstillede målsætninger.

Evnen til at kunne sige “nej” til de ting, der bør siges “nej” til skal man ikke negligere. For det bidrager i den grad til at skabe fokus og fremdrift på det rigtige.

Skriv et svar