FURTHER

Fra frustration til 30% konvertering

30 % konvertering på prototype af nyt digitalt produkt eller en fortsættelse af års frustreret jagt på det digitale gennembrud i forhold til dine kunder. Hvilken en af disse muligheder, ville du vælge?

Den sidste mulighed var situationen for en af vores kunder, der kom til os, fordi de havde en portal, der ikke virkede. Da vi gik dem på klingen og fik en snak om, hvad det var, der “ikke virkede”, viste det sig hurtigt, at udfordringen var, at ingen – eller kun meget få – mulige kunder i målgruppen rent faktisk anvendte den.

Det klassiske spørgsmål, vi fik var: “Hvad skal vi så bygge nu?”. Den diskussion fik vi hurtigt drejet til det langt vigtigere: “Hvor meget ved I om jeres målgruppe, og hvad de egentlig har behov for?”. Det var et langt bedre spørgsmål at stille, fordi det hurtigt viste sig, at der var store huller i kundens viden. Og da vi kom i gang med at undersøge kundernes behov viste det sig ydermere, at en stor del af det, de troede, de vidste, var upræcist grænsende til direkte forkert.

Udefra-ind med stor succes

Så vi tog sammen med vores kunde valget om at vende bøtten og lade kortlægningen af målgruppens behov i forbindelse med den situation, kundens produkter retter sig imod, diktere hvad vi skulle forsøge at udvikle som det næste produkt.

Og det viste sig at være en god beslutning. For da vi kom under huden på målgruppen via en række kvalitative interviews, dukkede der nogle behov op, som viste sig at være både store og stort set uløste med de løsninger, der fandtes. Derfra og så til at beslutte at forsøge at lave en prototype, der kunne adressere dette, var der ikke langt. Så det gjorde vi sammen med kunderne.

Resultaterne talte for sig selv: Da vi kørte en testkampagne på sociale medier og ledte interesserede mulige kunder i målgruppen ind på vores prototype, oplevede vi sammen med vores kunde en konverteringsrate på hele 30 %! Det er ganske uhørt, og det var for vores kunde den første gang nogensinde, de oplevede at være så meget i sync med et problem hos deres målgruppe, som de faktisk kunne være med til at løse.

Godt videre med FURTHER

Kimen til en ny digital succes for vores kunde var i fællesskab lagt. I tilgift fik kunden en helt anden tilgang til det at arbejde med digital udvikling og innovation, som de anvender trofast den dag i dag. Og vi fik vist, hvordan vores måde at arbejde på i FURTHER kan skabe resultater og vende års frustrationer over manglende afkast af digitale investeringer til en hitmaskine.

Kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan vi gjorde, og hvad vi kan gøre for dig? Så kontakt os med det samme og lad os tage et uforpligtende første møde.

(Foto: Pixabay.com)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: