Problemløsning tager tid. Derfor bruger vi også tid på at hjælpe dig godt videre. Se os som en nøglemedarbejder, der i en periode rykker ind for at hjælpe med til i praksis og helt ned i detaljen at sikre, du er på rette vej videre. Sådan tænker vi på os selv.

Vi arbejder bedst i forløb. De kan vare fra en uge til flere måneder. Men fælles for dem alle er, at de er:

  • Fokuserede omkring en fast struktur.
  • Fælles og stiller krav om din aktive deltagelse.
  • Udforskende i natur.
  • Udfordrende på viden, fordomme, erfaring og praksis.
  • Fuldt faciliterede og veldokumenterede.

Sammen definerer vi formålet med projektet, og vi står som garanter for, du også når derhen. Ikke altid ad den mest snorlige vej. Men dog derhen. Godt og sikkert.