Spar unødvendige features væk

En af de klassiske problemstillinger ved ethvert digitalt projekt er, hvad man skal have med af features – og hvor mange.

Ofte er tendensen, at man forsøger at presse så meget ind som overhovedet muligt. Enten fordi man er fuld af gode idéer eller er blevet voldsomt inspireret af, hvad man har set andre gøre. Eller også fordi man i virkeligheden er usikker på, hvad det er, ens målgruppe i sidste ende har brug for.

Problemet er stort, fordi de mange features har en tendens til at æde dit budget til udvikling af din digitale løsning op. Udover at tingene bliver dyrere, end de fleste og måske også du selv havde regnet med, sker det også ofte, at du kommer til at lancere en første version, der slet ikke har alt det med, som du havde forestillet dig og gerne ville have haft med.

Vores formel for din succes

Det er en rigtig træls situation at stå i. Og derfor har vi udviklet en effektiv metode, der er designet til at hjælpe dig med aldrig at komme i den situation.

Metoden er i al sin enkelhed at arbejde struktureret med at forsøge at forstå, hvad det er for nogle features, der set med dine brugeres øjne vil kunne gøre den største forskel i forhold til at løse deres behov og problemstillinger. Vi har forfinet metoden således, at vi med et relativt beskedent antal kvalitative interviews og ganske lidt desk research faktisk er i stand til at give dig et meget træfsikkert bud på, hvad det er for 3-5 ting, du SKAL have med i din digitale løsning for, at dine brugere er glade og tilfredse – og også vælger dig næste gang, de står med problemet.

Få mere for mindre

Udover at være enkel og effektiv er metoden også på enhver måde billig. Vi har lavet regnestykket:

I stedet for at starte med at bruge 100 % af dit budget på at lave et klassisk digitalt projekt, hvor du dybest set ikke føler dig sikker på, du får prioriteret de rigtige ting, kan du starte med at anvende 5 % på sammen med os at skabe et godt fokuseret projektgrundlag, der baserer sig på, hvad din målgruppe rent faktisk har af reelle behov til en leverandør som dig. Når dette arbejde er løst, kan vi erfaringsmæssigt se, at det koster omkring 70-80 % af dit oprindelige budget at træffe et valg om at fokusere på de 3-5 ting, din målgruppe indikerer er virkelig væsentlige for at få løst deres behov og så lancere med det.

Resultatet: Du får en meget mere fokuseret digital løsning, der matcher din målgruppes behov og forventninger til 75 % af prisen for et digitalt projekt, som dybest set er en tur ud på det dybe vand.

Virker det ikke som et rigtig godt tilbud?

Hvis du synes, at det gør det, så tøv ikke med at tage fat i os. Vi giver altid gerne den første kop kaffe til en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få mere for mindre.

(Foto: Pixabay.com)

Sådan finder du potentialet

Én af de ting, der kan være en stor udfordring i hverdagen er muligheden for at kunne komme i dybden med de digitale udfordringer, der virkelig kan gøre en forskel for din forretning.

De fleste af os bliver nærmest dagligt bestormet af idéer, indtryk og ønsker til, hvad vi skal gøre fra både chefer, kolleger, leverandører og andre former for interessenter, der vil os alt det bedste.

Det medfører ofte en stor indsats for at forsøge at skabe orden i kaos, og resultatet er tit, at man aldrig rigtig føler, man kommer i bund med noget af det og i sidste ende risikerer at træffe beslutninger på et mindre solidt grundlag, end man godt kunne have ønsket sig.

Sagt på en anden måde kan man hurtigt komme til at kratte lidt i overfladen over et stort område, hvor det man dybest set gerne ville var at kunne stikke spaden i jorden det rette sted og grave, indtil guldet dukker op i lyset.

En effektiv guldgraver-metode

Den spade har vi i FURTHER fundet. Hos os hedder den Assumptions Mapping, og det er en super effektiv metode til lynhurtigt at få kvalificeret debatten om, hvor fokus bør lægges, så spaden kan komme i jorden samt lægge en plan for, hvordan man hurtigst når ned til det guld, der måtte være begravet.

Assumptions Mapping handler i sin essens om at få kortlagt sine hypoteser og antagelser forud for et givent projekt, så det sikres, at man bruger mest krudt på at få verificeret og analyseret de antagelser, der har største betydning for, om det, man gerne vil kaste sig over, bliver en succes eller ej.

Men Assumptions Mapping kan også en anden ting, som i denne sammenhæng er helt central: Metoden kan via sin evne til at fokusere og fjerne distraktioner kvalificere de emner og problemstillinger, det virkelig er værd at gå i dybden med på en helt anden måde end ellers.

Få udvidet horisonten

Det, der viser sig, når vi i FURTHER bruger Assumptions Mapping sammen med vores kunder er, at hvor vi før ville bruge meget energi på at drøfte alle mulige idéer og tiltag i øst og vest, bruger vi nu tiden til virkelig at komme til bunds og undersøge nye mulige vinkler af de mest potentialerige idéer.

Og det er, når vi gør det sammen med kunderne, at de potentielt virkelig gode og banebrydende idéer opstår. Den slags idéer, som i sidste end – hvis potentialet kan valideres i markedet – kan blive til nye produkter og services, der bliver virkelige vækstdrivere.

Interesseret i at høre mere om Assumptions Mapping og hvad det kan gøre for din virksomhed? Så tag fat i os. Brug formularen eller ring på 2628 1976 og lad os aftale et første uforpligtende møde, så vi sammen kan hjælpe dig med at skabe det optimale fokus frem mod nye vækstdrivere.

(Foto: Pixabay.com)