FURTHER i samarbejde med Symbion

I FURTHER er vi glade for og stolte over, at vi har indgået et samarbejde med Danmarks største forretningsmiljø for innovative virksomheder, Symbion i København.

Samarbejdet startes for alvor op i det nye år, hvor vi sammen vil arrangere en række gratis meetup’s, hvor alle der er interesserede i udvikling af nye forretningsmodeller kan deltage. Vi kommer bl.a. til at snakke Jobs-to-be-done, og hvordan man arbejder med det i praksis, ligesom vi kommer til at snakke om test og validering af forretningsmodeller og deres enkelte dele.

Som det ser ud lige nu bliver det til fire events i alt i løbet af foråret. Der kommer mere information om det enkelte meetup samt link til tilmelding, efterhånden som vi nærmer os, og programmet ligger helt fast.

Hands-on kursus

Udover disse gratis events kommer vi i FURTHER til at tilbyde en seminar-række på fire seminarer. Her vil vi give de deltagende virksomheder mulighed for selv at arbejde struktureret og effektivt med udvikling af Product-Market Fit og dertil hørende forretningsmodeller.

Alle erfaringer viser, at den primære årsag til, at startups fejler er, at der ikke reelt er noget behov i markedet for det produkt, de skaber. Og med deltagelsen på denne seminarrække kan de deltagende virksomheder kraftigt mindste risikoen for, at de bliver nogle af dem, der ender i lige præcis den situation.

Seminarerne sælges som én samlet pakke, man kan deltage i. Også her kommer der nærmere information om program, udbytte og priser, når vi kommer på den anden side af årsskiftet.

Få et godt råd

Endelig kommer FURTHER til at have sin jævnlige gang på Symbion. Her bliver det muligt at booke tid til en kaffesnak omkring udfordringer og spørgsmål, der relaterer sig til udvikling af Product-Market Fit samt forretningsmodeller. Det er en gratis hjælpende hånd til virksomheder, der bor på Symbion, og som har brug for et par friske øjne til at komme godt videre med at skabe det forretningsmæssige fundament for deres virksomheder.

Vi glæder os til at møder jer derude.

(Foto: News Oresund/Flickr)

Lær at tackle de nye start-ups

Ofte hører vi, at start-ups truer eksisterende virksomheders levebrød – disrupter dem, for nu at bruge en fortærsket kliché. Men det modsatte er faktisk også tilfældet.

Flere og flere virksomheder lykkes nemlig med at bringe nye innovative produkter og services til markedet, der tager luften ud af de mange ambitiøse start-ups, der findes indenfor snartsagt alle brancher.

Når det lykkes for etablerede virksomheder at vinde det første slag mod de nye drenge og piger i klassen, handler det oftest i første omgang om ressourcer – især kapital. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at adgangen til kapital langtfra er nok.

Der skal også en anden tilgang til udviklingsarbejdet og kontakten med markedet til. For uanset om start-ups lykkes eller ej, er det et faktum, at de fleste kunder – hvadenten vi taler B2B eller B2C – i dag er vant til at få mere eller mindre, hvad de peger på udfra, hvad de har behov for.

Få hjælp til at komme under huden

Jo mere, man som virksomhed kan komme ind under huden på sine kunder, jo bedre er man i udgangspunktet stillet for at kunne levere det rigtige produkt og den rigtige service.

Det kræver som nævnt en anden tilgang end den, der stadig findes i mange virksomheder. Men det kan læres. Også uden at det føles som en pine. Det er vi i FURTHER eksperter i.

Så hvis du og din virksomhed trænger til en ‘hands on’ opgradering i, hvordan man arbejder mest effektivt med sit marked og sine kunder i jagten på den næste store vækstdriver, så tag kontakt til os.

Vi kommer gerne ud og besøger jer. Hvis I giver kaffen fortæller vi gerne, hvordan du og din virksomhed med vores hjælp kan vinde kampen mod de fremstormende start-ups og skabe fundamentet for sikker vækst lang tid fremover.

(Foto: Pixabay.com)

Sådan finder du potentialet

Én af de ting, der kan være en stor udfordring i hverdagen er muligheden for at kunne komme i dybden med de digitale udfordringer, der virkelig kan gøre en forskel for din forretning.

De fleste af os bliver nærmest dagligt bestormet af idéer, indtryk og ønsker til, hvad vi skal gøre fra både chefer, kolleger, leverandører og andre former for interessenter, der vil os alt det bedste.

Det medfører ofte en stor indsats for at forsøge at skabe orden i kaos, og resultatet er tit, at man aldrig rigtig føler, man kommer i bund med noget af det og i sidste ende risikerer at træffe beslutninger på et mindre solidt grundlag, end man godt kunne have ønsket sig.

Sagt på en anden måde kan man hurtigt komme til at kratte lidt i overfladen over et stort område, hvor det man dybest set gerne ville var at kunne stikke spaden i jorden det rette sted og grave, indtil guldet dukker op i lyset.

En effektiv guldgraver-metode

Den spade har vi i FURTHER fundet. Hos os hedder den Assumptions Mapping, og det er en super effektiv metode til lynhurtigt at få kvalificeret debatten om, hvor fokus bør lægges, så spaden kan komme i jorden samt lægge en plan for, hvordan man hurtigst når ned til det guld, der måtte være begravet.

Assumptions Mapping handler i sin essens om at få kortlagt sine hypoteser og antagelser forud for et givent projekt, så det sikres, at man bruger mest krudt på at få verificeret og analyseret de antagelser, der har største betydning for, om det, man gerne vil kaste sig over, bliver en succes eller ej.

Men Assumptions Mapping kan også en anden ting, som i denne sammenhæng er helt central: Metoden kan via sin evne til at fokusere og fjerne distraktioner kvalificere de emner og problemstillinger, det virkelig er værd at gå i dybden med på en helt anden måde end ellers.

Få udvidet horisonten

Det, der viser sig, når vi i FURTHER bruger Assumptions Mapping sammen med vores kunder er, at hvor vi før ville bruge meget energi på at drøfte alle mulige idéer og tiltag i øst og vest, bruger vi nu tiden til virkelig at komme til bunds og undersøge nye mulige vinkler af de mest potentialerige idéer.

Og det er, når vi gør det sammen med kunderne, at de potentielt virkelig gode og banebrydende idéer opstår. Den slags idéer, som i sidste end – hvis potentialet kan valideres i markedet – kan blive til nye produkter og services, der bliver virkelige vækstdrivere.

Interesseret i at høre mere om Assumptions Mapping og hvad det kan gøre for din virksomhed? Så tag fat i os. Brug formularen eller ring på 2628 1976 og lad os aftale et første uforpligtende møde, så vi sammen kan hjælpe dig med at skabe det optimale fokus frem mod nye vækstdrivere.

(Foto: Pixabay.com)